← Tilbage til forsiden
Selskabsstiftelse

Stift dit ApS —
vi klarer resten.

Udfyld bestillingen på ca. 10 minutter. Vi laver stiftelsesdokument og vedtægter, sender dem til digital underskrift og registrerer selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

Pris
1.500 kr. ekskl. moms
  • Stiftelseshonorar1.500 kr.
  • Gebyr til Erhvervsstyrelsen (momsfrit)670 kr.
  • EjerbogInkluderet
  • Registreringer (moms, arbejdsgiver m.fl.)200 kr./stk.

I alt 2.545 kr. inkl. moms uden tilvalg. Faktureres til selskabet under stiftelse, c/o stifteren.

Sådan foregår det
  1. Du udfylder bestillingenSelskab, ejere, direktion og tilvalg. Vi gemmer intet CPR-nummer her.
  2. ID-validering og underskriftHvidvaskreglerne kræver, at stifterne ID-valideres både hos os (via fflow) og hos vores samarbejdende advokat (via Creditro). Begge dele foregår digitalt med MitID og tager få minutter. Derefter sender vi dokumenterne til digital underskrift.
  3. Vi registrerer selskabetNår ID-valideringen er godkendt, overfører du kapitalen til advokatens klientkonto. Derefter registrerer vi selskabet hos Erhvervsstyrelsen, og du får CVR-nummeret med det samme. Du behøver ikke oprette en bankkonto til selskabet først.
Bestilling

Stift ApS

    Om selskabet

    Skal ende på "ApS". Tjek at navnet er ledigt på datacvr.virk.dk – optagne navne udløser et gebyr på 499 kr.

    Kender du ikke koden, så skriv hvad selskabet laver – så finder vi den. Søg branchekode

    Mindst 20.000 kr. Indbetales til vores samarbejdende advokats klientkonto – du får besked, når du må overføre.

    Første regnskabsår må højst være 18 måneder.

    01.01 – 31.12
    Spørgsmål og svar

    Godt at vide

    Hvor meget kapital skal et ApS have?

    Mindst 20.000 kr. Kapitalen indbetales til vores samarbejdende advokats klientkonto, så du ikke behøver en bankkonto til selskabet først. Den kan også indskydes som værdier (apportindskud), fx en eksisterende virksomhed. Ved apportindskud kræves en vurderingsberetning – skriv det i kommentarfeltet, så hjælper vi.

    Hvor lang tid tager det?

    Når dokumenterne er underskrevet, ID-valideringen er godkendt, og kapitalen er indbetalt, registrerer vi typisk selskabet samme eller næste hverdag. CVR-nummeret tildeles med det samme ved registreringen.

    Hvad skal I bruge fra mig?

    Oplysningerne i formularen og to korte digitale ID-valideringer af stifterne – hos os og hos advokaten. Kapitalen overfører du til advokatens klientkonto, når vi giver besked. Du behøver hverken bankkonto eller bankerklæring på forhånd.

    Hvorfor spørger I ikke om CPR-nummer?

    CPR-numre indhentes sikkert ved den digitale ID-validering, så de ikke sendes rundt i formularer og mails.

    Hvem betaler for stiftelsen?

    Du betaler fakturaen som stifter, typisk privat, fordi selskabet endnu ikke har en bankkonto. Udgiften er selskabets, så når selskabet er registreret, kan du få pengene tilbage fra selskabet via en mellemregning. Din bogholder eller revisor kan hjælpe med at bogføre det – og vælger du ENTRi til regnskabet, klarer vi det for dig.

    Hvorfor er der en advokat med i stiftelsen?

    Når et selskab stiftes, skal det dokumenteres, at selskabskapitalen faktisk er indbetalt. Det klarer vores samarbejdende advokat. Advokaten gennemfører også den lovpligtige ID-validering af stifterne, før kapitalen modtages. Det betyder, at du ikke behøver at oprette en bankkonto til selskabet, før det er registreret.

    Hvem er jeres samarbejdende advokat?

    Vi samarbejder med Frederiksholm Advokater ApS (CVR 44472961), Frederiksholms Kanal 18, 1220 København K. Advokatfirmaet rådgiver bl.a. inden for selskabsret og generel erhvervsret. Du har al kontakt gennem os – advokaten kontakter dig kun direkte i forbindelse med ID-valideringen.

    Hvordan foregår ID-valideringen?

    Du modtager to links: ét fra os via fflow og ét fra advokaten via Creditro. Begge foregår med MitID og tager få minutter. Vi og advokaten er hver især forpligtet af hvidvaskloven til at kende vores kunder, og advokatens validering skal være gennemført, før kapitalen kan indbetales.

    Hvornår må jeg overføre kapitalen – og er det til jer?

    Kapitalen går ikke til ENTRi. Først når vi har givet dig besked om, at ID-valideringen er godkendt, får du kontooplysninger og en reference direkte fra os. Overfør ikke noget, før du har hørt fra os.

    Hvad sker der med pengene?

    Kapitalen står på advokatens klientkonto, adskilt fra advokatfirmaets egne midler. Når selskabet er registreret, og du har oprettet en erhvervskonto, overføres beløbet til selskabets egen konto.